Materialer

CASHMERE

Cashmeregarn

Cashmeregarn er fremstillet af de fineste hår fra cashmeregedens underuld. De fleste cashmeregeder lever i Mongoliet, Nepal og Kina, hvor klimaet er ekstremt koldt, og der kan blive ned til -40 grader om vinteren. Det tvinger cashmeregederne til at tilpasse sig klimaet ved at udvikle et dobbelt lag uld. Det inderste lag bruges til fremstillingen af cashmeregarn.

Cashmerekvalitet 

Kvaliteten på cashmere bestemmes af finhed, farve, blødhed og længde. De mest afgørende faktorer for cashmeres kvalitet er fibrenes længde og finhed. Produkter, der er fremstillet af lange, tynde fibre, fnuldrer mindre og holder formen bedre end produkter, der er fremstillet af korte, tykke hår.

I Nepal inddeles cashmere i tre kvaliteter; Grade A, B og C. Grade A er den bedste og dyreste kvalitet.
CARE BY ME anvender udelukkende cashmere af Grade A-kvalitet.

Ply

Ply er betegnelsen for, hvor mange tråde cashmeregarnet er tvundet af. Hos CARE BY ME bruger vi som minimum 2-ply garn, da 1-ply garn ganske enkelt ikke er stærkt nok. Vi bruger 2-ply garn til vores håndstrikkede produkter, men vi sætter dem sammen tre ad gangen, så produkterne i virkeligheden er 6-ply (3x2).

Strikkefasthed

Strikkefasthed er et mål, der indikerer, hvor tæt et produkt er strikket. Strikkefastheden refererer til antallet af masker og rækker på 10 centimeter. Jo højere tallet for strikkefasthed er, jo tættere eller finere er strikken.

Uld

Hos CARE BY ME bruger vi forskellige typer uld. De er 100% naturlige, nedbrydelige, 100% fornybare, naturligt åndbare, bløde mod huden og nemme at holde.

Cashmere/silke

En delikat og meget blød blanding lavet af 75% cashmere og 25% silke.
Garnet er børstet let, hvilket resulterer i en helt unik og meget blød finish.
Vi kalder det sommercashmere på grund af det lette og eksklusive touch.

Cashmere/uld

En blød, lun og naturlig blanding lavet af 90% uld og 10% cashmere - "Uld med et kys af cashmere" kalder vi den. Et eksklusivt mix af materialer, der er holdbart, dejligt blødt og som ikke kradser.   Perfekt til loungewear, chunky strik og interiør.

Hør/bomuld

Ligesom vores GOTS-certificerede økologiske bomuld, er hør et naturligt materiale.

Kombinationen af de to materialer - bomuld og hør - giver tøjet en dejlig blødhed når det bæres tæt på huden. Bomuld og hør er nogle af de mest holdbare tekstiler, der findes, hvilket gør serien perfekt til hverdagsbrug. Sidst men ikke mindst er hør dejligt åndbart og kendt for at absorbere fugt, hvorfor det holder huden kølig på lune sommerdage. 

Dette unikke materiale-mix, produceres ved hjælp af solenergi og støtter derfor godt op om vores rejse mod en mere ansvarlig og bæredygtig livsstil.

Genanvendt/recycled cashmere og uld

Som et nyt materiale introducerede vi i 2022 genanvendt cashmere og uld til kollektionen. Produktionen af de genanvendte materialer foregår i Italien, og det er vi meget glade for.
Italien er kendt for fantastisk håndværk og deres evne til at genbruge materialer er helt unik.

Materialerne er blevet omhyggeligt indsamlet, omdannet til små fibre, spundet til det fineste garn og vævet til et smukt produkt, klar til at omfavne en ny ejer.

Mange producenter bruger polyestermateriale, når de genbruger uld og cashmere. Det gør vi ikke - vores produkter er 100 % naturlige og overholder internationale standarder for genbrug.

ØKOLOGISK BOMULD

Hos CARE BY ME er vi dedikerede til at bruge 100% økologisk og certificeret bomuld. 
Vores mål er at støtte dyrkning af bomuld uden brug af skadelige kemikalier, syntetiske gødninger eller andre tilsætningsstoffer, der kan skade miljøet og de involverede mennesker. Størstedelen af den bomuld, vi bruger, er GOTS-certificeret, hvilket sikrer fuld transparens i vores igennem hele processen og fair løn til alle involverede parter.

Vi er stolte over at være GOTS-certificerede, og certificeringen betyder, at vi har fuld gennemsigtighed i vores forsyningskæde fra frø til færdigt produkt og ligeledes overholder strenge krav vedrørende kemi, miljø og social ansvarlighed.

Læs mere om certificeringen hos GOTS.

Hvorfor vælge GOTS-certificeret økologisk bomuld?

Miljøansvar

Ved at vælge GOTS-certificeret økologisk bomuld støtter du en dyrkningsmetode, der undgår skadelige kemikalier, syntetiske gødninger og tilsætningsstoffer. Dette hjælper med at beskytte jorden, bevare vandressourcerne og sikre økosystemerne.

Sundhed og trivsel
Konventionel bomuldsdyrkning indebærer brug af pesticider og insekticider, der kan skade landmænd og deres lokalsamfund. Med GOTS-certificeret økologisk bomuld kan du være sikker på, at bomulden dyrkes uden brug af disse kemikalier, og at sundhed og trivsel prioriteres for alle involverede og både helbredsproblemer, dødsfald og produktionsomkostningerne reduceres Det samme gør sig ofte gældende for farmernes gæld - byrden ved gæld til pesticider har medført tusindvis af selvmord i Indien, som er verdens største producent af bomuld.

Etisk produktion

GOTS-certificering sikrer retfærdige lønninger og sikre arbejdsforhold for alle i forsyningskæden, fra landmænd til fabriksarbejdere. Når du vælger vores GOTS-certificerede bomuldsprodukter, støtter du en mere ansvarlig industri, der vægter menneskerettigheder højt.

Gennemsigtighed og tillid

Med GOTS-certificeringen kan du have tillid til integriteten af vores produkter vi vægter gennemsigtighed højt, så du ved, at du træffer et etisk og mere ansvarligt valg. Hvert trin, fra frø til færdigt produkt, dokumenteres og kan spores.

Certificeret af Control Union Licence  no. CU 863102