SOV GODT - om søvn & sunde sovevaner

En god nattesøvn er vigtig for både krop og sind - især i en anderledes og lidt utryg tid som vi lever i netop nu. Søvn er helt essentielt for vores velbefindende, regenerering og heling, og faktisk er en god (helst sammenhængende) søvn lige så afgørende for, at vi trives og har det godt, som sund kost og motion.

Dét at der findes en World Sleep Day som i år falder i dag fredag d. 18. marts, og som er afslutningen på Sleep Awareness Week - en hel uge med øget fokus på søvn, bevidner hvor vigtigt et emne som søvn er.

Hos CARE BY ME, prioriterer vi selvkærlige stunder højt. Dét at tage sig tid til sig selv i en travl hverdag, få krop og sind i ro og mærke efter hvad netop dine behov er, giver mere overskud til at være noget for andre – familie, venner og kollegaer. Det samme gælder når det kommer til søvn. Sørg for at prioritere den, og skab nogle gode, rolige og æstetiske rammer omkring dig selv og dit soveværelse. Måske du kan finde en god soverutine, der kan være et fast holdepunkt i en travl hverdag, og derved hjælpe dig til at opnå den ro og restituering du har brug for både psykisk og fysisk, for at lade op til en ny dag. Dog er det vigtigt, at man ikke ser søvn som et stresselement, hvis man i peioder sover mindre end andre - det har vi alle prøvet. Det er blot vigtigt at have for øje, at finde tilbage til den gode søvnrutine når tid er, og derved skabe en god balance.

Selvom vi løber stærkt hos CARE BY ME, ligger det altid i baghovedet at søvn og selvomsorg betyder meget for vores ve og vel. Og uden at være hellige, forsøger vi selv her på kontoret hver især at prioritere sund kost, motion, ro, nærvær, smil og gode sengetider højt i en travl hverdag - alt i en hårfin balance naturligvis. Søvn og selvomsorg går hånd i hånd.

Vi håber at vi med artiklen her, kan inspirere dig til at prioritere dig selv og din nattesøvn, give dig gode tips til en god søvnrutine samt inspiration til et mere søvn- og miljøvenligt soveværelse.

Sov godt <3

TEAM CARE BY ME

Sundt & søvnvenligt soveværelse – sov med god samvittighed

Soveværelset er dit private rum.

Det er der du både starter og slutter din dag.

Det er et rum for hvile og genopladning.

Starten på en ny dag bør aldrig være travl eller stressende. Det er et af de hellige øjeblikke, som du kan bruge på dig selv. Vågn op stille og roligt, mærk efter hvordan krop og sind har det og giv dig selv et par minutter til at komme ud af sengen og blive klar til en ny dag. Alt efter hvor du er i livet, får du måske din morgenkaffe serveret på sengen, mediterer, laver yogaøvelser, bader i søen, vågner langsomt mens du smører madpakker til børnene eller nyder et varmt bad – helt for dig selv.

Næsten alt er bedre efter en god nats søvn, og det er vores drøm at medvirke til, at give dig netop det.

Sørg for at dit soveværelse er indrettet roligt, uden for mange forstyrrende elementer der kan forstyrre søvnen. Hos CARE BY ME, elsker vi selv den lidt minimalistiske, enkle og rå nordiske stil. Enkle, naturlige farver, blødt nattøj, lune cashmere sokker, sprødt økologisk sengetøj uden skadelige kemikalier, lækre puder, en god bog, friske blomster og masser af kærlighed, lys og frisk luft.

GOTS-certificeret økologisk bomuld

Med vores luksuriøse sengetøj i GOTS-certificeret økologisk bomuld, kan du føle dig veludhvilet og veltilpas med god samvittighed, uden at gå på kompromis med design, kvalitet og komfort.

Alt vores bomuld – både sengetøj, nattøj og homewear – er lavet i GOTS-certificeret økologisk bomuld, fordi dette er en langt mere ansvarlig måde at producere bomuld på sammenlignet med konventionel bomuld. Ydermere, er GOTS-certificeringen din garanti for at produktionen er 100 % økologisk og fri for skadelige kemikalier hele vejen fra frø til færdigt produkt.  

Hvis vi dykker ned lidt ned i certificeringen, betyder det, at alle vores styles i økologisk bomuld er lavet på en måde, der minimerer skade på miljøet og samtidig tager sig af de mennesker, der arbejder med materialet. Det færdige sengetøj du redder din seng med, det bløde nattøj du putter dig i samt den florlette kjole du har på til sommer, er skabt med respekt for både mennesker og natur, og det er det vigtigste element for os.

Du kan se hele vores udvalg af lækkert økologisk bomuld her

Angelica Daniella Dahlquist – om at finde vejen til den gode søvn midt i skiftende arbejdstider og småbørns-hverdag

Angelica Daniella Dahlquist, 39 år og sygeplejerske på en børneintensiv afdeling. Mor til to dejlige børn, Josephine på 9 år og William på 1 år, kæreste med Patrik som er selvstændig, bor i hjertet af Kbh K, tæt på grønt, vandet og de smukke gamle omgivelser i Frederiksstaden.

Vi har taget en snak med Angelica om hvad søvn betyder for hende og hvorfor det er en essentiel brik i en travl hverdag som småbørnsmor, karrierekvinde i meget meningsfyldt og givende job og som moderne kvinde i et samfund, hvor man helst skal være superwomen over for alle, men ikke mindst sig selv – og at finde den balance, er et vigtigt element for Angelica.

Hvad betyder søvn for dig?

Søvn siger du...? Hvad er det nu, der er med det søvn og er det overhovedet så vigtigt? For mig er det. Jeg tror ikke på det ordsprog der lyder at man kan sove når man bliver gammel. Nej, jeg vil ikke sove mit otium væk – jeg vil være lige så energisk, frisk og aktiv som min egen mor er. Det er enormt livsbekræftende og det jeg stræber efter – og derfor ved jeg også, at jeg skal prioritere søvn i det daglige.

Jeg er fra barnsben opdraget med, at søvn er roden til en stærk og sund krop og til en hjerne der kan tage imod. Da jeg dyrkede ballet i en tidlig alder, var jeg i en lang årrække den der kom tidligst i seng af alle mine venner, og det forstår jeg jo grunden til nu. Aftenerne i mit barndomshjem, afspejler meget den min kæreste og jeg selv giver vores børn. Faste rutiner, struktur, hygge og kærlighed. Vi spiser altid aftensmad tidligt, og nyder tiden derefter med børnene. Vi har konsekvent har vi altid gjort meget ud af bad og pusletiden efter. Altid nydt at give dem babymassage, nusset og smurt dem ind i creme og derved givet dem en følelse af, at få kroppen helt ned i gear. Siden de var små, har jeg altid spillet rolig musik for dem. Jeg har sågar brugt den samme Godnat-playliste jeg oprettede på Spotify for snart 10 år siden, og sætter den stadig på derhjemme. 

Søvn er virkelig essentielt for at jeg fungerer optimalt, og sagt mellem linjerne, betyder søvnen også at jeg er den bedste version af mig selv - både for mig selv og mine omgivelser hihi.

Både søvn og hvile er for mig, at udvise sin krop og sind respekt, og anerkende hvor meget begge egentlig er på arbejde hver dag.

Jeg er netop vendt tilbage efter barsel i knap 1,5 år til en travl og spændende hverdag – og jeg er H.E.L.T færdig. Én ting er at starte op på job igen, noget andet er at kaste sig ud i noget nyt lige '5 min i lukketid'. Jeg valgte at starte i et nyt spændende job, med et helt nyt speciale, så jeg har sat mig selv godt på prøve. Det har været og er stadig udfordrende, da det er som at starte en hel ny uddannelse, hvor hjernen lige skal vækkes igen. Og det er netop i sådan en situation, at dét at kunne lukke ned, finde ro og få en god nats søvn, er helt essentielt for mig. Heldigvis har vi været så heldige med, at begge børn altid har haft et godt sovehjerte.

Hvad er god nattesøvn for dig?

Det er at komme i seng inden kl 22. Ofte ender det også med, at jeg ligger der tidligere. Nogle gange har jeg behov for at ligge ned og lytte til en meditation eller podcast af en art, for lige at få kroppen i ro eller efter en aftenvagt. Jeg er så heldig at jeg ikke har nattevagter, og det er altafgørende for mit helbred. Podcasts er først lige blevet en del af min verden, og jeg har lyttet trofast til samtlige To The Moon Honey podcasts, Oprah's Super Soul eller Meditations Minis.

En god nats søvn for mig, er helst 7-8 timers søvn.

Hvorfor er en god nats søvn vigtig for dig?

Jeg er den bedste mor og kæreste når jeg har sovet godt. Det betyder også at jeg kan undgå flest mulige migræne anfald, på trods af at de ofte er hormonelt betinget. Jeg lider af epilepsi, og er medicineret fast. Jeg har netop nu rundet 3 år uden et eneste anfald, og jeg er så glad og stolt. Min krop er sgu ret så sej. Men det handler nok også meget om den ro og det liv jeg har med min lille familie. Tak til jer.

Mit arbejde kræver at jeg har både dag- og aftenvagter. De skiftende arbejdstider kan være svært at vende kroppen til. Så når jeg har aftenvagter, er jeg begyndt at have meget fokus på hvornår jeg drikker min sidste kop kaffe på arbejdet, at få min 1.5L vand i løbet af en vagt, og ikke spise aftensmad senere end kl 19 - hvilket vi heller aldrig gør derhjemme. Når jeg er hjemme om aftenen kan min mave altid slappe af, og restituere efter mad og jeg kan lægge mig ned. Det kan vi af gode årsager bestemt ikke i en aftenvagt, så godt med Pukka's Night Time te. 

Har du et godt tip til at få din skønhedssøvn? 

Det kan du tro jeg har! Og om de hjælper må I vurdere, men jeg kan da se en forskel (Angelica griner)

  • Afrens altid dit ansigt inden sengetid. Jeg bruger Bioderma
  • Giv din hud en rar massage med enten en Gua Sha eller krystalrulle
  • Påfør ansigtet en natmaske 
  • Indtag gode vitaminer som en fast del af din rutine. Jeg har mine fra Puori og Vitaviva
  • Hold soveværelset koldt og køligt
  • Dyrk motion regelmæssigt, hvilket jeg ganske ærligt er noget bagud på. 
  • Drik vand

Bonus: Sex før sengetid er effektivt, da der frigøres stoffer i kroppen, der får os til at slappe af…

Gør du noget specielt for at have ro og god energi i dit soveværelse?

Det er 8 år siden jeg har haft et tv i mit soveværelse og det er det bedste jeg har gjort. Af alle årsager. Jeg sørger altid for at der er luftet godt ud inden vi skal i seng og at dynerne er været luftet og rystet. Indtil min kæreste flyttede ind, var det sjældent at jeg redte min seng med sengetæppe, puder osv. Jeg følte lidt af mine dyner blev kvalt lidt i sengetæppet og ikke var frisk når jeg lagde mig til ro. Men nu er det nu meget hyggeligt at sengen er redt og ser indbydende ud med lækre puder.

Jeg er opvokset med alternative behandlinger, spiritualitet og krystaller. Min farmor har indviet mig siden jeg var helt lille i hendes fantastiske univers af krystaller, æteriske olier og healing, og jeg er især vild med lavendel- og peppermynteolie, som minder mig hende. Smiler helt ved tanken om hende og vores dejlige dage i sammen – hun var en ener og jeg tænker ofte på hende. Da hun gik bort, gik der længe før jeg havde lyst til at beskæftige mig med de ting igen. Men en dag på loftet fandt jeg gamle billeder af hende og mig samt en Rosakvarts hun havde givet mig. Det var starten på min genvundne interesse. 
Den ligger nu i vores soveværelse i vindueskarmen og giver god energi. Sammen med den, ligger en Rosakvarts engel, min nyindkøbte bjergkrystal og en anden fin engel jeg har fået en god veninde, der sagde at den ville passe på os som familie. Og det elsker jeg.

Sidst, men ikke mindst er sengetøj ganske enkelt alfa-omega for mig. Den allerbedste (i hvert fald tæt på) følelse for mig er, når jeg kan lægge mig i vores seng i nyvasket sengetøj efter et langt rart bad - lige nu er mit favoritsengetøj dette i crispy hvid økologisk bomuld fra CARE BY ME tilsat nogle bløde puder. En ting jeg drømmer om at tilføje mit soveværelse, er et vækkeur. Jeg vil meget gerne have mobilopladerne ud af soveværelset. Om vinteren sætter jeg pris på at putte mig i blødt nattøj - jeg er rigtig glad for både min lange skjorte samt pyjamas fra CARE BY ME.

Har du et søvnritual?

Jeg har mange gode måder at komme ordentligt i seng på. Men jeg tager hver aften et stort glas vand og mine aftenvitaminpiller; jeg er helt vild med Amalie Reedtz Thott' serie fra Nurture Vitaviva, Be Sleepful. Varm anbefaling herfra. De giver en god og rolig nats søvn. Jeg drikker også meget gerne en kop Pukka te i sofaen samtidig med at jeg hygger med min datter og kæreste.

Jeg prøver at børste tænder når børnene skal have børstet tænder, da jeg i øjeblikket får mindre lyst til søde sager og dermed mere ro i maven inden sengetid – dog med undtagelse af weekenderne!
I hverdagene putter vi altid børnene mellem kl.19 for den mindste og senest kl 20 for den store. Inden da er der badet, puslet, læst historie og et par gange ind for at sige godnat. Tryghed er så essentielt inden de skal sove, og med begge børn har jeg nydt at sætte beroligende musik på når de var i badekar, og sunget Lille Blop for dem. 

Jeg kysser altid min kæreste godnat, og putter os tæt. Den bedste måde at falde i søvn på. Tryg og elsket. 

Hvis I vil følge med i Angelicas skønne og selvkærlige univers, kan i finde hende under @angelicadanielladahlquist på Instagram.

Facts om søvn

Det sker der, når du sover for lidt:

  • Evnen til indlæring og koncentration nedsættes
  • Humøret og overskuddet falder
  • Øget risiko for at udvikle angst, stress og depression
  • Immunforsvaret nedsættes
  • Risikoen for livsfarlige sygdomme øges

 Når du sover nok, betyder det at: 

  • Humøret stiger
  • Både det fysiske og psykiske overskud er højere
  • Der er mindre risiko for at udvikle sygdomme, da kroppen får tid og ro til at hele og restituere
  • Koncentration og evnen til at lære nyt stiger

 Vores bedste tips til en god søvn, som vi selv benytter os af:

  • Luft ud inden du går i seng
  • Klæd dig på til natten efter årstid, så kroppen hverken fryser eller har det for varmt
  • Mindsk brugen af skærm inden sovetid. Det siges at det kølige lys fra mobiler, iPads og lap tops menes at undertrykke frigivelsen af sovehormonet melatonin, hvilket kan betyde at det tager længere tid at falde til ro og mærke man er træt
  • Dyrk regelmæssig motion, så kroppen føler sig brugt, men ikke lige inden sengetid. Kroppen skal kunne nå at falde til ro efter at pulsen har været oppe
  • Spis sundt, varieret og ikke for fed mad, som gør at du føler dig oppustet og tørstig i løbet af natten
  • Drik rigeligt med væske i løbet af dagen – men ikke lige inden du skal sove, så du skal på toilettet i løbet af natten og derved forstyrre nattesøvnen
  • Undgå alkohol, da det har en negativ indflydelse på søvnkvaliteten
  • Undgå kaffe samt andre koffeinholdige drikke inden sengetid da det øger energiniveauet
  • Mediter eller lav et par yoga/afspændingsøvelser for at mærke roen indfinde sig
  • Kys på dine nærmeste

 


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published