Soft & Healing - Josephine loungewear

Vi har glædet os til at introducere jer for Josephine - en ny feminin serie bestående af bløde og behagelige basisstyles til den mere bæredygtige garderobe. 

Det feminine loungewear er perfekt til både hjemmehygge og hverdagsbrug. Brug serien som den er eller tilsæt en lækker lun strik af håndlavet cashmere og blød kvalitets uld. Style overdelene sammen med dine yndlingsjeans samt cardigan eller blazer for et lækkert casual look til hverdag hen over de kolde måneder.

Josephine serien kan også bruges til at dyrke yin yoga, meditation eller pilates. Vi nyder selv at iføre os de bløde styles her på kontoret, når vi hver torsdag laver enten yin yoga eller meditation efter frokost. 

Soft & healing

Vicky Olivia, som udover at være en del af vores skønne team, også er Yogalærer og Komplementær hormonterapeut, fortæller herunder, hvorfor det at have blødt tøj på kroppen, er vigtigt for både krop og sjæl:

Det er sjældent, vi tænker over det, og nogle ved det slet ikke - men huden er faktisk kroppens største organ. Og ligesom kroppens andre organer spiller huden en vital rolle for vores helbred. Udover at skaffe information og yde beskyttelse, så er huden også et sanseorgan med direkte adgang til både nervesystem og hormonsystem.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad vi kommer i kontakt med huden - og her taler vi ikke om hudpleje produkter. De færreste ved nemlig, at vi kan hacke os direkte ind i vores nervesystem bl.a. ved at lade vores hud være i kontakt med bløde og behagelige materialer. Følelsen af bløde tæpper og tøj stimulerer nemlig nervesystemet og øger dannelsen af hormonet oxytoxin. Oxytocin er også kendt som nydelseshormonet og det geniale ved dette hormon er, at det normaliserer vores stressniveauer.

”… bløde og naturlige materialer på huden er en lige så stor del af min sundheds-rutine som naturlig og nærende kost, god søvn, yoga og meditation.”

Som hormonterapeut og yogalærer underviser jeg ofte både elever og klienter i koblingen mellem hormonsystemet og huden. Denne kobling er nemlig en nem og tilgængelig måde at balancere stress i kroppen og øge følelsen af velvære og nydelse.

Jeg er selv meget bevidst om hvilket tøj jeg påfører mig, og som mor og selvstændig med en travl hverdag, er ét af mine daglige biohacks naturligvis at gå i tøj, der påvirker og stimulerer mit nervesystem og hormonsystem positivt. Derfor ser du mig aldrig i syntetisk materiale eller tøj, der strammer eller generer. Faktisk kan jeg ikke huske hvor mange år det er siden, jeg har haft et par stramme jeans på. Til gengæld kan man næsten altid finde mig i bløde strik, leggins, bukser og kjoler af naturlige og bløde materialer. Eller med cashmere sokker eller et blødt tæppe omkring mig i sofaen. Det gælder både når jeg selv laver yoga, når jeg underviser, har klienter eller arbejder. Det er de færreste af os, der helt kan sige og fri for stress i livet – og derfor er bløde materialer for mig, blevet en helt naturlig del af en behagelig og balanceret hverdag. Bløde og naturlige materialer på huden er en lige så stor del af min sundheds-rutine som naturlig og nærende kost, god søvn, yoga og meditation.

Vicky Olivia

Yogalærer & Komplementær hormonterapeut

Serien består af en tanktop, t-shirt, langærmet t-shirt og bukser og findes i fire forskellige naturlige nuancer. Josephine er lavet i vores skønne "uld med kys af cashmere-kvalitet" - en usædvanlig blød og slidstærk uld- og cashmereblanding af høj kvalitet, der ikke kradser. 

Serien er strikket på en gammeldags håndstrikkemaskine i Nepal, helt uden brug af elektricitet.

SHOP JOSEPHINE HER


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published